10. marts 2010
DTL indgår ny overenskomst med 3F

Fra venstre ses Kim René Busch og Jørgen Aarestrup Jensen, forhandlingssekretærer for Transportgruppen i 3F, Jørgen Egeskov, formand for DTLs arbejdsgiverforening og Morten Schønning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
DTLs arbejdsgiverforening har indgået en to-årig overenskomstaftale med 3F på transportområdet. Den dækker over 5.000 chauffører i de 750 transportvirksomheder i DTLs arbejdsgiverforening.
”Vi er tilfredse med forliget, der holdes inden for ansvarlige økonomiske rammer. Herudover åbner den nye overenskomst op for yderligere administrative lettelser og øget fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet i de danske transportvirksomheder,” siger formand Jørgen Egeskov fra DTLs arbejdsgiverforening.
Transportoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte for det private arbejdsmarked.
Du kan læse om enkeltbestemmelserne i forliget
her.