TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
27. januar 2010

Bliv grøn og spar på driftsudgifterne

Klimabrochure
Arkivfoto: Per Daugaard
Der er gevinster at hente ved at lade sin vognmandsvirksomhed miljøcertificere, både for klimaet og virksomhedens økonomi.

ISO 14001, hedder miljøcertificeringen – et miljøledelsessystem, som sikrer en systematisk indsats for at reducere virksomhedens miljøbelastning.

En af de DTL-virksomheder, der allerede har opnået certificeringen, er Knud Erik Heissel A/S.

”Certificeringen har fået betydning for hele virksomheden, og vi mærker tydeligt effekten, især på vores strøm- og dieselforbrug.   Med vores miljøcertifikat sender vi et klart signal om, at vi tænker miljøet ind i virksomhedens profil,” siger vognmand Knud Erik Heissel.
DTL opfordrer flere af sine medlemmer til at interessere sig for miljøcertificeringen.

”Danske transportvirksomheder står over for en stor udfordring, hvis vi skal nå EUs klimamål. Men det kan godt betale sig at tage udfordringen  op, for i transportvirksomhederne går sparet brændstof og sparet CO2 hånd i hånd, og gode miljøresultater ses på bundlinjen,” siger konsulent i DTL Lisbet Hagelund.

DTL-initiativer sætter skub i klimaforbedringer
DTL har selv sat initiativer i gang, der skal hjælpe de danske transportvirksomheder med at blive mere klimabevidste. Bl.a. har DTL sammen med Dansk Erhverv udarbejdet brochuren ”Transportens vej til et bedre klima – 49 veje til at spare på brændstoffet”.
Hent brochuren her >
Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07