TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
20. august 2010

Flere og flere modulvogntog ruller på de danske veje

Modulvogntog
Arkivfoto: Per Daugaard
Der kører flere og flere modulvogntog på de danske veje. Helt nøjagtig 386, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Da modulvogntogsforsøget begyndte i november 2008, var der 78 enheder. Ved årsskiftet 2009/10 var tallet oppe på 316, og nu et halvt år siden nærmer vi os de 400. Hertil kommer et ukendt antal af den såkaldte fjerde type modulvogntog – en forvogn med en lang påhængsvogn med en vogntogslængde på op til 24 meter. De lange påhængsvogne er ikke registreret i motorregistret.

”Tallene glæder DTL.  De vidner om, at der er godt gang i det danske modulvogntogsforsøg. Tallene er samtidig et tydeligt signal om, at transportvirksomhederne har en interesse i at køre med modulvogntog. Interessen ses også ved, at der løbende er kommet flere og flere adresser på landkortet, modulvogntogene kan køre til og fra. Vi er nu oppe på 58 havne, transportcentre og andre adresser – heraf 19 under den såkaldte ”Virksomhedsordning”,” siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

Lige nu venter yderligere 12 kommuner og byer på at få at vide, om de kan få del i Vejdirektoratets pulje til vejombygninger på statsvejene frem til byerne, så de også kan kobles på modulvogntogsvejnettet.

Modulvogntog gavner samfundet
Modulvogntog er ikke kun til gavn for den enkelte vognmand, men gavner hele samfundet. Derfor følger DTL modulvogntogsforsøget tæt og arbejder løbende for, at det danske forsøg kan udvikle sig positivt.

23. og 24. august deltager DTL som oplægsholder på Trafikdagene i Aalborg (http://www.trafikdage.dk), hvor bl.a. modulvogntog er på dagsordenen.

Her vil DTL deltage i debatten om bl.a., hvordan modulvogntog kan være med til at styrke produktiviteten i det danske samfund og hvilke faktorer der har betydning for, hvor udbredt og hvor stort modulvogntogsforsøget kan blive.

Læs hvad DTL mener om modulvogntog >
Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07