TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
21. april 2010

DTL glæder sig over ja til overenskomsten

Underskrift af overenskomst
Fra venstre ses Kim René Busch og Jørgen Aarestrup Jensen, forhandlingssekretærer for Transportgruppen i 3F, Jørgen Egeskov, formand for DTLs arbejdsgiverforening og Morten Schønning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv. Arkivfoto

”Vi er glade for, at de ansvarlige overenskomstforlig, som DTLs arbejdsgiverforening fik til sine medlemmer med 3F og Dansk Metal, er blevet stemt hjem. Det er tilfredsstillende, at det er blevet det forventede ja, og at virksomhederne nu er sikret ro på arbejdsmarkedet. Det er en af forudsætningerne for, at vi kan komme igennem krisen i branchen,” siger DTLs formand Jørgen Egeskov på baggrund af, at et flertal af lønmodtagerne hos samtlige de store fagforbund HK, 3F og Dansk Metal har stemt for overenskomsten.

Antallet af ja-stemmer endte på 64,8 pct. – bl.a. på grund af en høj ja-andel i 3F. Stemmeprocenten var samlet på 33,9.

DTLs arbejdsgiverforening glæder sig over, at overenskomsterne blev indgået på et ansvarligt økonomisk niveau. Det er samtidig DTLs forventning, at de nye overenskomstinitiativer omkring bl.a. godskørselstilladelser og cabotagekørsel vil bidrage til at sikre en mere fair konkurrencesituation for vores medlemmer.

 

Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07